Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Comwell Hotels forbedrede i 2025 både omsætning og resultat efter et år med høj efterspørgsel på hotelophold, spa og konferencer.
Omsætningen i den danske forretning steg til 1.163 mio. kr. mod 1.087 mio. kr. i 2024, svarende til en vækst på 6,7 pct. Samtidig steg driftsresultatet til 81,8 mio. kr. fra 47,5 mio. kr. året før, mens resultatet efter skat landede på 59,5 mio. kr.
Ifølge administrerende direktør Peter Schelde har fremgangen været bredt funderet på tværs af segmenter, hvor både individuelle gæster og erhvervskunder har bidraget til væksten. Særligt værelsessalg og spaophold har udviklet sig positivt, og efterspørgslen på møder og konferencer har fortsat været høj.
2025 markerer samtidig starten på en ny femårig strategiperiode, hvor Comwell vil investere i digitalisering, innovation og udvikling af gæsteoplevelsen. Som led i vækstplanerne har hotelkæden indgået aftale om et nyt hotel i Panoptikonbygningen i København med 190 værelser og rooftopbar. Hotellet forventes at åbne i 2028.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hoteller rammes af udeblivende gæster: Mistænker visumshopping
01-11-2026
-
Tyrkiske onlinefora: Hotelbookinger bruges til at få adgang til Europa
01-11-2026
-
Tysk investor vil bygge hotel til 150 mio. kr. på Rømø
30-10-2026
-
Uventet millionarv overrasker sjællandsk museum
30-10-2026
-
Silkeborg hæver loftet for Airbnb-udlejning
30-10-2026
-
Nordjyske hoteller forbereder sig på hybridangreb
01-11-2026
-
Internationalt: Tre norske turistmål indfører ny turismeskat
30-10-2026
-
To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København
30-10-2026