Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Scandic Hotels har gennemført en større omorganisering af sin kommercielle struktur. Hvor hvert land tidligere havde sin egen kommercielle direktør, er ansvaret nu samlet under én fælles ledelse.

Thérèse Cedercreutz har fået det overordnede ansvar for den samlede kommercielle strategi på tværs af kædens seks markeder.

I den forbindelse har Klaus Johansen, tidligere kommerciel direktør for Scandic i Danmark, fået en ny rolle som Director of Sales – International & Norway.

Her får Klaus Johansen ansvar for salg og salgsorganisation i både Norge og på udvalgte internationale markeder. Omstruktureringen skal sikre større koordinering, mere effektive arbejdsgange og skabe et fælles fundament for vækst i hele koncernen.

I Danmark fortsætter Cecilie Lange som salgsdirektør. Scandic Hotels er Nordens største hotelkæde med cirka 280 hoteller og 58.000 værelser fordelt på Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Polen.

Læs hele historien på Standby.dk

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind