Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den 43-årige Cato Birger Sieg Algerøy tiltræder 1. oktober som ny hoteldirektør på Scandic Aarhus Vest.

Cato Algerøy har siden 2023 været restaurantchef på samme hotel og har været en del af Scandic-kæden siden 2015. Han er født og opvokset i Bergen, men har boet og arbejdet i Danmark i 14 år, hvor han har opbygget en bred erfaring i hotel- og restaurationsbranchen.

Med sit nye job realiserer han en mangeårig ambition om at blive hoteldirektør. Han ser frem til at få det overordnede ansvar for driften og til at styrke samarbejdet med hotellets medarbejdere om at skabe stærke gæsteoplevelser.

Distriktsdirektør Jesper Buus kalder Algerøy en løsningsorienteret og ansvarsbevidst leder med stærke evner til at motivere sit team. Stillingen overtages fra Mette Mecklenburg von Undall. Scandic driver i dag tre hoteller i Aarhus og udvider porteføljen i 2027 med et fjerde hotel på Aarhus Ø.

Læs hele historien på Turistmonitor

Læs også mere på Turisme24

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind