Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Skanderborg Kommune har købt Hotel Himmelbjerget samt grunden, hvor det nedbrændte Hotel Julsø lå, som led i en større plan for at styrke Himmelbjerget som turistmål.

Hotellet skal efter planen omdannes til et besøgscenter med formidling af Danmarks demokratihistorie, café, mødelokaler og mulighed for overnatning. Om bygningen skal renoveres eller genopføres afgøres senere.

Grunden ved Julsø skal integreres i det kommende kajanlæg Himmelbroen med friluftsfaciliteter og madpakkehus.

Kommunen overtager Hotel Julsø-arealet i 2025 og Hotel Himmelbjerget i 2027. Indtil da fortsætter hotellets drift.

Projektet skal finansieres via fonde og midler fra afviklingen af Kildebjerg Ry A/S, og skal udvikles i samarbejde med lokale og nationale aktører.

Læs også mere på Turisme24.dk

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind