Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at hoteller i Danmark omsatte for 10,6 mia. kr., mens restauranter nåede 30,8 mia. kr. i årets første seks måneder.

Begge brancher lander på en vækst på 3,1 pct. sammenlignet med samme periode i 2024.

Ifølge HORESTAs cheføkonom Jonas Kjær vidner tallene om en rolig og stabil udvikling snarere end markante fremskridt. Han fremhæver, at inflation og stigende udgifter til især råvarer presser virksomhedernes økonomi, og at væksten dermed ikke nødvendigvis fører til øget indtjening.

En medlemsanalyse fra august viser dog, at godt halvdelen af de adspurgte restauranter forventer en højere omsætning i 2025. Samtidig har mange hoteller haft travlt hen over sommeren, især i hovedstadsområdet, hvor store koncerter og konferencer har trukket gæster til.

Branchen ser frem mod efteråret med en forsigtig optimisme og et fortsat fokus på effektiv drift og tilpasning til nye markedsvilkår.

Læs hele historien på Turisme24.dk

Læs også mere på TravelNews

Villa Provence går efter Michelin-nøgle i Aarhus

Omkring 1.000 nye hotelværelser er på vej i Aarhus, men Bühlmann Hotels ser fortsat plads til mindre luksushoteller. Boutiquehotellet Villa Provence vil styrke sin position på markedet med ambitionen om at opnå en Michelin nøgle.

Landsretten afviser anke om syv skyggehotellejligheder

Østre Landsret har afvist en anke fra Dehn-A ApS i en sag om syv københavnske lejligheder, som Københavns Byret fandt blev brugt til ulovlig korttidsudlejning. Dermed står byrettens afgørelse om, at selskabet straks skal fraflytte lejlighederne, ved magt.

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Log ind