Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der er igen ro i toppen af HORESTA, hvor Jeppe Møller-Herskind nu er udnævnt som permanent adm. direktør. Han overtog posten efter en turbulent periode og har siden arbejdet målrettet med at forbedre arbejdsmiljøet i organisationen.

Ifølge Jeppe Møller-Herskind er motivation, trivsel og ledelse med retning nøgleelementer i en sund kultur, og det ansvar starter hos ham selv. Samtidig vil han bruge medlemsfremgang og HORESTAs dataindsigt til at styrke den politiske indflydelse og ændre narrativet om hotel- og restauranterhvervet.

Branchen skal ikke opfattes som en sidste udvej, men som en stolt og vigtig del af dansk eksport og arbejdsmarked. Jeppe Møller-Herskind ser det som en central opgave at vise unge, at faget kan vælges med passion, og at branchen har et enormt vækstpotentiale.

Læs hele historien på FødevareWatch

Joe & The Juice investerer i medarbejdere og kultur

Joe & The Juice arbejder med flere initiativer, der skal styrke medarbejderne og kulturen i kædens butikker. Træning, feedback, internationale karrieremuligheder og en ny ledelsesrolle skal bidrage til at udvikle den kundeoplevelse, som kæden er kendt for.

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Log ind