Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Forud for kommunalvalget den 18. november lancerer HORESTA et politisk katalog med 12 forslag, som skal inspirere lokalpolitikere til at fremme turismen i deres kommune.

Forslagene spænder fra øget brug af udeservering og bedre regulering af korttidsudlejning til tiltrækning af events og hurtigere byggesagsbehandling.

Mange af forslagene kræver ikke ekstra midler, men blot politisk vilje, understreger HORESTAs politiske chef Maria Olafsson.

HORESTA håber, at turismeerhvervet bliver en del af valgkampen, og at politikerne anerkender branchens betydning for både byliv og lokal økonomi. Sidste år omsatte turismen i Danmark for 169 mia. kr. og skabte cirka 149.000 arbejdspladser.

HORESTA fremhæver, at investering i turismen bidrager til øget omsætning og skatteindtægter – ikke kun i de store byer, men også i landets yderområder.

Læs hele historien på Turisme24

Landsretten afviser anke om syv skyggehotellejligheder

Østre Landsret har afvist en anke fra Dehn-A ApS i en sag om syv københavnske lejligheder, som Københavns Byret fandt blev brugt til ulovlig korttidsudlejning. Dermed står byrettens afgørelse om, at selskabet straks skal fraflytte lejlighederne, ved magt.

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Log ind