Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
HORESTA og Dansk Erhverv kræver nu handling mod ulovlig korttidsudlejning via platforme som Airbnb. De to organisationer – der ellers er konkurrenter – står skulder ved skulder i ønsket om at indføre registreringspligt, så udlejning kan kontrolleres og skyggehoteller stoppes.
Jeppe Møller-Herskind, adm. direktør i HORESTA, mener, at en sådan pligt er det absolutte minimum, og advarer om, at uden regulering vil markedet forblive uoverskueligt. Ifølge reglerne må man som privatperson udleje i 70 dage årligt, men tusindvis af lejligheder overskrider grænsen.
Kritik rettes mod turismeminister Morten Dahlin, der har udskudt løsningen pga. økonomi og tekniske udfordringer. Men ifølge HORESTA og Dansk Erhverv er det et spørgsmål om vilje, ikke penge.
Evalueringen af området lader stadig vente på sig, hvilket vækker frustration. Begge organisationer udtrykker forventning om, at ministeren leverer resultater, før regeringsperioden slutter i 2026.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Ægtepar bag Restaurant Jordnær åbner vinbar i København
23-10-2026
-
Stays ekspanderer til udlandet
23-10-2026
-
Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke
23-10-2026
-
Ny måling: Danskerne er fortsat bekymrede for økonomien
23-10-2026
-
Tre naturnationalparker udvides: Mere natur skal give nye oplevelser for turister
23-10-2026