Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Christina Stage tiltræder rollen som Reception & Guest Experience Manager i hotel Charlottehaven i København og vender dermed tilbage til det hotel, hvor hun for knap ti år siden var booking- og eventansvarlig.

Med mere end 20 års erfaring fra hotel- og servicebranchen skal hun nu bidrage til at løfte den samlede gæsteoplevelse. Ifølge Kenneth Pedersen, CEO og hoteldirektør i Charlottehaven, er Christina Stage en vigtig brik i ambitionen om at skabe luksus i øjenhøjde og sikre høj gæstetilfredshed.

Charlottehaven benytter samtidig lejligheden til at takke den afgående receptionschef, Jonas Garcia, for hans store engagement og indsats gennem årene.

Hoteller rammes af udeblivende gæster: Mistænker visumshopping

Antallet af tyrkiske visumansøgninger til Danmark er steget markant, samtidig med at københavnske hoteller oplever omfattende problemer med gæster, der aldrig dukker op. HORESTA frygter, at hotelreservationer bruges til at opnå visum til Danmark og dermed adgang til andre Schengenlande.

Log ind