Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Carina Husum er fratrådt som direktør for Plesners Badehotel i Skagen blot få måneder efter sin tiltrædelse i maj. Årsagen til fratrædelsen ønskes ikke kommenteret, men hotelchef Katrine Stadum henviser til ejer Henning Kjeldsens fremtidige planer som mulig baggrund.

Carina Husum henviser i en mail til Stadum for yderligere oplysninger og oplyser selv, at hun ikke længere er ansat.

Katrine Stadum varetager indtil videre direktøropgaverne og fortæller, at ledelsesstrukturen fortsat er under udvikling. Henning Kjeldsen ejer flere hoteller i Skagen og er desuden ved at etablere motormuseet Maskinrummet, der åbner i 2026. Plesners Badehotel har netop gennemgået en større udvidelse, som blandt andet inkluderer en ny wellnessafdeling.

Læs mere hos Nordjyske

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind