Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Fra 2025 bliver udendørsservering forbudt på 50 gader i Firenzes historiske centrum, herunder turistmagneter som Ponte Vecchio og området ved Uffizi-galleriet.

Dertil vil 73 andre gader være underlagt skærpede regler. Tiltaget sker som reaktion på borgerklager over pladsmangel og fremkommelighed.

Myndighederne begrunder også beslutningen med ønsket om at bevare byens kulturarv og sikre bedre forhold for lokale beboere. Flere restauratører har dog udtrykt bekymring over de økonomiske konsekvenser.

En restaurantejer fra Piazza della Signoria understreger, at de 60 udendørs siddepladser er afgørende for driften. Forbuddet føjer sig til en række tidligere restriktioner i området, herunder picnicforbud og regulering af transportmidler og støjniveau.

Læs hele historien på Travel News

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind