Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Restauratør og koncernejer Bjarke Just Nielsen er i gang med et ambitiøst digitalt nybrud i den danske restaurantbranche.

Med baggrund i projektledelse hos Mærsk, Novo Nordisk og Ørsted har han overført erfaringer fra logistik og dataanalyse til sin virksomhed, Norrlyst-koncernen, der nu tæller 21 restauranter i Storkøbenhavn.

Han har udviklet platformen FreeTable, som skal fungere som en intelligent bookingløsning med dynamisk prissætning, inspireret af hotel- og flybranchen. Formålet er at sikre højere belægning og bedre indtjening ved at regulere udbud og efterspørgsel automatisk.

Systemet bruger AI og kan integreres i eksisterende bookingsystemer, og han kalder det en gåde, at ingen har gjort det før.

HORESTAs fokus på digitalisering ved seneste årsdag har understreget behovet. Bjarke Just Nielsen opfordrer branchen til at rykke med – ikke erstatte det jordbundne og autentiske, men udvide med smarte løsninger, der gør det lettere at drive forretning.

Læs hele historien på FødevareWatch

Nyborg Strand gentager succesfuld inspirationsdag for elever

Efter 100 deltagere ved den første udgave gentager Nyborg Strand inspirationsdagen Fremtidens Fundament den 6. januar 2027. Arrangementet afholdes i samarbejde med HORESTA og coach Ulrik Lynge og er gratis for elever i hotel- og restaurationsbranchen.

Log ind