Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Siden åbningen i oktober har udstillingen Kærlighed til Kunst på Randers Kunstmuseum tiltrukket hundredvis af besøgende dagligt. Udstillingen viser godt 60 værker fra H.M. Dronning Margrethes private kunstsamling og er første gang, disse værker vises samlet for offentligheden.

Udstillingen, der oprindeligt skulle slutte i december, forlænges nu til 4. januar efter vedvarende høj interesse. Ifølge museumsdirektør Lise Jeppesen har både publikum og anmeldere taget positivt imod udstillingen, som giver et unikt indblik i dronningens personlige forhold til kunsten.

Værkerne spænder over flere stilarter og århundreder og er til daglig en del af udsmykningen på landets kongelige slotte. Udstillingen ledsages desuden af foredrag, børneværksteder og omvisninger samt et katalog med forord af dronningen selv.

Læs hele historien på Turisme24

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind