Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Danhostel Stevns blev i weekenden hædret med hovedprisen som Årets Danhostel Vært 2025 ved Danhostels landsmøde.

Med Lise Carstensen i spidsen er stedet blevet kendt for sin varme gæstfrihed og sit nære samarbejde med Kilden STU. Særligt grupperejserne har taget fart – antallet af forespørgsler er firedoblet på blot to år. Gæster fremhæver især oplevelsen af kvalitet i alle led.

Lise Carstensen kalder prisen en holdpræstation og understreger, at det er medarbejdernes samlede indsats, der har gjort forskellen.

Danhostels marketingchef Anette Brylov peger på, at netop evnen til at skabe fællesskab er kernen i prisen. Udover hovedprisen blev Danhostel Jels og Rødding Centrene hædret for deres arbejde på sociale medier, mens Danhostel Skagen modtog en særpris for det lokale engagement og værtskab, som Camilla Nordmann står bag.

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind