Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Brøchner Hotels har netop åbnet dørene til et nyt boutiquehotel i København med navnet Hotel Hans. Hotellet er opkaldt efter kædens grundlægger, Hans Brøchner-Mortensen, og rummer 91 værelser og suiter, en lobbybar, en restaurant med middelhavskøkken og en gårdhave.

Placeringen mellem det kreative Nørrebro og det sofistikerede Frederiksberg danner afsæt for hotellets æstetik, der kombinerer rå beton og stål med bløde farver og terrazzo.

Ifølge Brøchner Hotels afspejles Hans Brøchner-Mortensens arv i både værdier og interiør, blandt andet gennem kunstværker i neon og beton skabt i samarbejde med kunstnerduoen Pettersen & Hein.

Kunstneriske portrætter af grundlæggeren er placeret flere steder i hotellet. Med Hotel Hans tæller Brøchner Hotels nu seks hoteller og lejlighedshoteller i København, herunder Hotel Danmark og Hotel Ottilia.

Læs hele historien på Turistmonitor

Læs også mere på Turisme24.dk

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind