Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Rejsende til og fra Københavns Lufthavn må fra 2027 betale 20 kroner oven i den normale billetpris, hvis de vælger metro, tog eller bus. Den ekstra takst er en del af en kommende aftale om metrofinansiering mellem Københavns Kommune og staten.

Aftalen blev offentliggjort fredag den 28. marts og skal bl.a. sikre finansiering til den nye M5-metro, der i første omgang skal forbinde Hovedbanegården med Prags Boulevard og senere Lynetteholm.

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod kritiserer modellen og mener, den straffer almindelige københavnere. Aftalen omfatter ikke pendlere og ansatte i lufthavnen, som undtages fra den ekstra takst.

Professor i transportøkonomi Mogens Fosgerau advarer om, at takststigninger kan føre til færre brugere af offentlig transport og skævvride takstsystemet. Socialdemokratiets overborgmesterkandidat, Pernille Rosenkrantz-Theil, foreslog tidligere en højere ekstra takst på 50 kroner.

Læs hele historien på Politiken (kræver login)

København blandt Europas billigere hotelbyer i lavsæsonen

Et nyt prisindeks placerer København i den billigere halvdel af 16 europæiske storbyer, når det gælder hotelovernatninger i januar og marts. Hovedstaden er billigere end blandt andet London, Amsterdam og Paris, mens Berlin og Prag har lavere priser.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Log ind