Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Københavns Kommune har netop lanceret det  turismeprojekt Cultigen, der løber frem til 2028. Projektet har et samlet budget på 35 millioner kroner, hvoraf 28 millioner kommer fra EU. Det skriver Turistmonitor.

Med Nordhavn, Den Gamle Sydhavn og Carlsbergbyen som indsatsområder skal projektet skabe lokale minidestinationer gennem samarbejde med borgere og erhvervsaktører. Wonderful Copenhagen, Aalborg Universitet og Story Hunt er blandt partnerne.

Projektet vil udvikle nye oplevelser, der skal tiltrække turister uden at presse de centrale områder yderligere. Her er målet at skabe turismeattraktioner, som gæsterne selv opsøger, frem for at skubbe dem væk fra overbelastede områder.

Læs hele historien på turistmonitor.dk

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind