Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Efter overtagelsen af hotel Herman K i marts 2024 har Bühlmann Hotels etableret sig i København som led i en treårig vækststrategi. Hotellet, som ligger centralt ved Kongens Nytorv, har gennemgået renovering og skal tiltrække både internationale gæster og lokale københavnere.

Indehaver Anemette Bühlmann understreger, at opstartsfasen indebærer planlagt underskud og forventer, at hotellet er fuldt i drift inden for to år.

Foruden ambitionerne om at finde et større firestjernet hotel med minimum 150 værelser i København, har kæden også nye planer i Odense, hvor hotellet The Station med 180 værelser åbner i 2027.

Bühlmann har samtidig valgt at afvikle driften af herregårdshotellet Nørre Vosborg for at holde fokus på sin strategi. Med ni hoteller i porteføljen – primært i Jylland – ser kæden positivt på fremtiden og forventer et solidt 2025, trods globale usikkerheder.

Læs hele historien på Turistmonitor (kræver login)

Hotel Sanders fordobler overskuddet

Hotel Sanders København A/S leverer sit bedste resultat i de seneste fem år. Overskuddet før skat er næsten fordoblet, mens egenkapitalen er vokset markant i regnskabsåret 2025.

Historisk hotel bliver del af international kæde

Brødremenighedens Hotel i Christiansfeld har tilsluttet sig BWH Hotels. Hotellet forventer, at samarbejdet vil styrke adgangen til internationale gæster, samtidig med at den lokale forankring bevares.

Hotelchef skifter til direktørpost i Skagen

Casper Bock forlader to hoteller i Silkeborg for at tiltræde som direktør for Plesners Badehotel & Maskinrummet i Skagen. Skiftet sker samtidig med, at hotellet står foran en større udvidelse.

Log ind