Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Dyrehavsbakken har opsagt sin direktør siden 2021, Ole Andersen, efter en genforhandling af hans kontrakt. Ifølge Ole Andersen var der for stor faglig og kulturel afstand mellem parterne.

Bestyrelsen har ikke udpeget en midlertidig afløser. I en pressemeddelelse takkes han for sin indsats, mens Bakken understreger behovet for at tilpasse sig tidens udvikling.

Ole Andersen kom fra lederstillinger i Danhostel og Wonderful Copenhagen, inden han overtog posten fra Nils-Erik Winther, der havde været direktør i 12 år.

Bakkens seneste besøgstal var 1,75 mio. i 2024, og omsætningen lå på 412 mio. kr.

Læs hele historien på Turisme24

Læs også mere her

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Danhostel Rønde kåret som Årets Vært 2026

Danhostel Rønde har modtaget prisen som Årets Vært 2026 på kædens landsmøde den 1. november. Prisen gives for personlig service, nye initiativer og gæsteoplevelser, der afspejler sig i høje vurderinger fra gæsterne.

Log ind