Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Savoy Hotel, som ligger centralt på Vesterbrogade i København, har fået nye driftsejere.

Karim Grau Nielsen, koncernchef for Kølpin Hotels og tidligere direktør i blandt andet Brøchner Hotels og Radisson Scandinavia, har solgt driftsselskabet bag hotellet til Daniel Brix Hesselager og Philip Lotko.

De to er medstiftere af tøjmærket Rains, som er kendt for sin internationale gennemslagskraft.

Hotelbygningen ejes fortsat af interessentselskabet I/S Tårnfalkevej, mens det nu er Rains-profilerne, der står for driften. Karim Grau Nielsen udtaler, at han fik et godt tilbud og valgte at sælge grundet sine mange andre forpligtelser, herunder som koncernchef i Kølpin Hotels og bestyrelsesformand for Cruise Denmark – Copenhagen and beyond.

Det er endnu uklart, hvilke planer de nye ejere har for hotellet, der markedsføres som et livsstilshotel med moderne twist.

Læs hele historien på Turisme24.dk

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind