Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Dansk turisme blev hårdt ramt i marts 2025, hvor antallet af overnatninger faldt til 2,8 mio. – 25 pct. færre end samme måned året før.

Hovedårsagen er, at påsken i år faldt i april, mens den i 2024 lå i marts. Samtlige overnatningsformer oplevede tilbagegang. Hotellerne slap billigst med et fald på 3 pct., mens feriehusene blev hårdest ramt med et fald på 42 pct. Campingpladserne har også været kraftigt påvirket, ikke mindst fordi færre pladser holdt åbent. I marts 2025 var kun 253 pladser i drift, mod 301 året før.

Set over hele første kvartal har kun hotellerne haft fremgang – en stigning på 2 pct. i overnatninger – mens feriehusene og campingpladserne er gået tilbage med henholdsvis 23 og 26 pct. Der er dog lyspunkter: Bookingerne for resten af året ligger 3 pct. højere end samme tidspunkt i 2024. Især bookinger i april samt sensommer- og vintermånederne viser vækst, drevet af både danske og tyske gæster.

Læs hele historien på Turistmonitor

Den Gamle By får ny visuel identitet

Den Gamle By i Aarhus har fornyet sin visuelle identitet for første gang siden 1997. Samtidig introducerer museet det nye slagord ”mærk historien”, som skal understøtte ambitionen om at gøre historien relevant for nutidens gæster.

Turismerekord i juli: HORESTA peger på flere årsager bag

Hotellerne i Region Hovedstaden havde 7,2 pct. flere overnatninger i juli end i samme måned sidste år. HORESTAs adm. direktør, Jeppe Møller-Herskind, ser samtidig muligheder for at tiltrække flere turister uden for højsæsonen.

Aalborg i finalen om europæisk turismetitel

Aalborg er blandt otte finalister, der kæmper om at blive European Capital of Tourism 2027. EU Kommissionen vurderer kandidaterne på blandt andet bæredygtighed, digitalisering, tilgængelighed og kulturarv.

Log ind