Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Kølpin Hotels har solgt Tisvildeleje Strandhotel for omkring 20 mio. kr.

Ifølge koncerndirektør Karim Nielsen er salget en konsekvens af en strategisk tilpasning, hvor hotellet ikke længere passer ind i porteføljens fokus på eksklusiv luksus og det nye budgetkoncept Roberta’s Society.

Strandhotellet har ifølge Karim Nielsen for få værelser og mødefaciliteter og er for ukendt til at understøtte kædens brand. I stedet for at finde en ekstern operatør har man valgt at afhænde ejendommen til to lokale restauratører fra Tisvilde.

Karim Nielsen beskriver beslutningen som nødvendig, men emotionelt svær. Kølpin Hotels har i forvejen Hotel Sanders og Helenekilde Badehotel og arbejder nu på at udbrede Roberta’s Society til landets fem største byer.

Derudover er det ambitionen på sigt at gøre Hotel Sanders til et internationalt brand, dog uden konkrete planer endnu.

Læs hele historien på Turistmonitor

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind