Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der er stor aktivitet på det danske ejendomsmarked, og især hotelsegmentet markerer sig stærkt. Ifølge nye tal fra ReData er der ved indgangen til maj registreret 306 handler for samlet 4,1 mia. kr., og hotelhandler tegner sig for en markant andel.

I april udgjorde de 40 pct. af volumen, og i første kvartal stod hoteller for omkring en tredjedel af det samlede transaktionsbeløb. Det samlede antal handler i april nåede 61 – 11 flere end samme måned sidste år – men med en lavere samlet værdi på 2,5 mia. kr.

Nicholas Thurø, adm. partner hos Cushman & Wakefield RED, fremhæver, at hoteller overgår boligejendomme i både antal og volumen i februar, marts og april.

Samlet overgår årets hidtidige hotelhandler aktiviteten i 2022, 2023 og 2024 tilsammen. To store handler trækker særligt op: Sampension og AKF’s opkøb af Comwell Copenhagen Portside samt CapMans overtagelse af Midstar Fastigheter AB med fire danske hotelejendomme – herunder Marienlyst Strandhotel og Admiral Hotel.

Læs hele historien på Turisme24.dk

Radisson-hotel i Aalborg får grønt lys til udvidelse

Radisson Blu Limfjord Hotel kan udvide med cirka 46 værelser og tre ekstra etager efter en beslutning i Aalborg Byråd. Målet er at løfte hotellet fra fire til fem stjerner, men projektet har mødt modstand fra naboer og Aalborg Stift.

BWH Hotels skifter navn til WorldHotels

Hotelkoncernen BWH Hotels samler mere end 4.000 hoteller i over 100 lande under navnet WorldHotels. Navneskiftet skal øge synligheden af koncernens 18 brands og styrke hotejernes internationale vækstmuligheder.

Log ind