Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Arbejdernes Landsbank er ved at samle sine stabsfunktioner i det nye AL-Huset på Sluseholmen, som står klar til august. Det betyder, at bankens centralt placerede ejendom på Vesterbrogade snart kan blive overflødig. Ifølge Insidebusiness er der fremskredne forhandlinger om salg, og en hotelkonvertering er i spil.

Ejendomsmægler Absalon & Co. står for salget. Selvom køberens identitet ikke er bekræftet, peger spekulationer i retning af ejendomsselskabet AKF. Koncernchef Ino Dimsits udtalte tidligere på året, at selskabet forventede at gennemføre tre hotelhandler inden sommer.

Den første blev realiseret med opkøbet af Comwell Copenhagen Portside i samarbejde med Sampension. De to aktører ejer også Comwell Køge Strand. Det potentielle køb af ejendommen ved Tivoli vil være endnu et skridt i retning af at styrke hotelporteføljen i hovedstaden.

Læs hele historien på Turisme24

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind