Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hotelkæden Go Hotels udvider med to nyopførte hoteller på Amager, som skal stå klar i 2027. Det ene hotel placeres ved Amager Strandvej og får 235 værelser fordelt på to bygninger.

Det andet, Go Hotel Airport, opføres ved Kastrup metrostation og får 385 værelser på 15.000 kvadratmeter. Udvidelsen sker i samarbejde med PFA og udviklingsselskabet CORÉS. Første spadestik tages i starten af 2026.

Med de nye hoteller næsten fordobles kædens kapacitet. Siden 2017 har Go Hotels løbende udvidet porteføljen, senest med overtagelsen af Hotel Østerport og renovering af Go Hotel Herlev og Go Hotel Saga.

Christopher Valentin, der er driftsdirektør hos Go Hotels, betegner projektet som et vigtigt skridt i strategien om at levere tilgængelige hoteloplevelser i høj kvalitet.

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind