Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Comwell Kellers Park i Brejning har haft et stærkt 2024 med et overskud før skat på 3 mio. kr. – en tredobling sammenlignet med året før.

Hoteldirektør Maria Munkebo peger på, at hotellets anerkendelser i form af prisen som "Årets spa" og titlen som "Jyllands bedste hotel" i 2023 har styrket efterspørgslen bredt på både værelser, spa og konferencer.

Egenkapitalen er samtidig vokset til 30 mio. kr., og hotellets gode start på 2025 har fået ledelsen til at overveje en mulig udvidelse af både værelseskapacitet og mødefaciliteter.

Maria Munkebo fortæller, at hotellet igen i år er blevet nomineret til flere priser, hvilket ses som et bevis på, at Comwell Kellers Park står stærkt i markedet. Hun fremhæver samtidig personalets rolle i den positive udvikling, som ifølge hende tydeligt kan ses i årets regnskab.

Læs hele historien på Vejle Amts Folkeblad

Comwell henter ny hoteldirektør hos Scandic

Simon Kristensen tiltræder 1. januar 2027 som hoteldirektør på Comwell Bygholm Park i Horsens. Han kommer fra Scandic Opus Horsens og vender dermed tilbage til et hotel, hvor han tidligere har været receptionschef.

Scandic øger omsætning og resultat i tredje kvartal

Scandic Hotels Group har øget både omsætning og resultat i tredje kvartal 2026. Hotelkoncernen oplever fremgang i Danmark, mens højere belægning og omsætning pr. værelse bidrager til væksten på koncernniveau.

Danhostel Rønde kåret som Årets Vært 2026

Danhostel Rønde har modtaget prisen som Årets Vært 2026 på kædens landsmøde den 1. november. Prisen gives for personlig service, nye initiativer og gæsteoplevelser, der afspejler sig i høje vurderinger fra gæsterne.

Log ind