Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Strawberrys danske aktiviteter omsatte i 2024 for en mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 45 pct. sammenlignet med året før.

Hotelkoncernen med syv danske hoteller oplevede især fremgang hos Villa Copenhagen, hvor bruttofortjenesten steg til 140 mio. kr., og overskuddet før skat nåede 12,8 mio. kr. – en stigning på 103 pct.

Det forgangne år var også det første med Strawberry som operatør af Admiral Hotel, der noterede et overskud på 5,3 mio. kr. Modsat startede selskabet bag det kommende Hobo Hotel året med et underskud på 78,5 mio. kr. forbundet med opstartsomkostninger.

På koncernniveau omsatte Strawberry for 11,5 mia. kr. og havde et samlet overskud før skat på 494 mio. kr. Planerne for de kommende år omfatter 4.300 nye værelser i Norden. Ledelsen forventer, at udviklingen i Danmark fortsætter i positiv retning med øget driftsresultat i 2025.

Læs hele historien på Turisme24

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind