Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Jesper Mark Dixen tiltræder 1. august som adm. direktør for Bellagroup. Han kommer fra en ledende rolle i Lagkagehuset, hvor han har haft ansvar for kædens ekspansion i blandt andet London og New York.

I Bellagroup skal han videreføre vækstrejsen for koncernen, der driver Bella Center Copenhagen, Bella Arena og hoteller med i alt 1.600 værelser i hovedstaden.

Virksomheden står også bag en række større events som CIFF og Bogforum. Bestyrelsesformand Martin Thomsen fremhæver Jesper Mark Dixens evne til at skalere forretninger og styrke kundeoplevelser.

Christian Folden Lund, som har stået i spidsen for Bellagroup siden 2017 – heraf de sidste fire år som adm. direktør – beskriver i et afskedsopslag koncernen som profitabel og velfunderet. Han forbliver medejer.

Læs hele historien på Turistmonitor

København blandt Europas billigere hotelbyer i lavsæsonen

Et nyt prisindeks placerer København i den billigere halvdel af 16 europæiske storbyer, når det gælder hotelovernatninger i januar og marts. Hovedstaden er billigere end blandt andet London, Amsterdam og Paris, mens Berlin og Prag har lavere priser.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Log ind