Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Fredericia får et nyt hotelprojekt, F7, med 105 værelser fordelt på tre tårne. Projektet retter sig mod erhvervsgæster, konferencekunder og familier. Henrik Rasmussen, direktør for Morning Stars ApS, melder om stor interesse fra hotelkæder, hvor den første samtale allerede er planlagt.

Byggeriet omfatter både tre- og firestjernede værelser og tager hensyn til støj fra motorvejen med særlige vinduer og lydhegn. Et samarbejde med EUC om en rammeaftale er desuden på vej, og 70 procent af projektfinansieringen er sikret.

Læs hele historien på Turisme24

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind