Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I november 2024 var der næsten tre millioner turistovernatninger i Danmark. Det er en stigning på seks procent i forhold til november 2023 og det højeste antal overnatninger i november nogensinde. Det skriver Turistmonitor.

Hotellerne oplevede en stigning på 93.000 overnatninger, svarende til syv procent. Der var samtidig en stigning i hotelkapaciteten på 16 hoteller og 1.656 hotelværelser.

Campingpladserne havde 58.000 flere overnatninger, svarende til en stigning på 48 procent, og kapacitetsmæssigt var der 2.364 flere campingenheder i november 2024 sammenlignet med november 2023.

Læs hele historien på turistmonitor.dk

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Ny superattraktion i København går ind i næste fase

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum tager næste skridt med en arkitektkonkurrence. Museet forventer omkring 383.000 årlige besøgende, og vinderen af konkurrencen skal findes i maj 2027.

Log ind