Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Mens ferieovernatninger ifølge en opgørelse over overnatningstal på landet hoteller fra Danmarks Statistik, som HORESTA har analyseret, er steget med 151 procent mellem 2004 og 2024, er overnatninger foretaget af erhvervsturister derimod kun blevet øget med 61 procent. Det skriver Turisme24.

Det bør man tage hånd om, lyder det fra HORESTA. For typen af turister er nemlig ikke uvæsentligt, da de erhvervsrejsende i gennemsnit bruger flere penge under et ophold.

Det peger VisitDenmarks turistundersøgelse 2022 blandt andet på. Heri fremgår det, at feriegæster i gennemsnit bruger 1.950 kroner per døgn, hvorimod forretningsfolk tegner sig for et døgnforbrug på 2.600 kroner.

”Det bør være en prioritet de kommende år. Flere erhvervsgæster betyder øget omsætning for hoteller, restauranter og oplevelsesindustrien, og det vil give en positiv afledt effekt på både dansk økonomi og beskæftigelse,” siger Jeppe Møller-Herskind, konstitueret administrerende direktør for HORESTA.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Ny superattraktion i København går ind i næste fase

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum tager næste skridt med en arkitektkonkurrence. Museet forventer omkring 383.000 årlige besøgende, og vinderen af konkurrencen skal findes i maj 2027.

Log ind