Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Ifølge HORESTAs analyse af Danmarks Statistiks overnatningstal er ferieovernatninger steget med 151 pct. siden 2004, mens erhvervsturismen kun er vokset med 61 pct.

I Region Hovedstaden er ferieovernatninger steget 204 pct., mens erhvervsturismen kun er vokset 64 pct. Samtidig er billedet omvendt i Region Sjælland og Region Nordjylland, hvor erhvervsturismen fylder mest.

Dog bør erhvervsturismen ifølge HORESTA fylde mere, da der er markant forskel på det gennemsnitlige døgnforbrug hos en feriegæst kontra en turist, der rejser til Danmark i forbindelse med sit arbejde. 

Feriegæster bruger i gennemsnit 1.950 kr. per døgn, hvorimod forretningsfolk tegner sig for et døgnforbrug på 2.600 kroner. Det viser tal fra VisitDenmarks Turistundersøgelse 2022. 

”Vi må ikke glemme erhvervsturismen. Den skaber øget omsætning for hoteller, restauranter og oplevelsesindustrien,” siger Jeppe Møller-Herskind, konstitueret adm. direktør i HORESTA.

Han understreger, at markedsføringen af Danmark som en destination for forretningsrejsende skal styrkes for at sikre fremtidig vækst.

Læs hele historien på Turisme24

Aarhus frygter at miste krydstogtgæster med ny afgift

Regeringens forslag om en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager møder modstand i Aarhus. Borgmester Anders Winnerskjold, Aarhus Havn og VisitAarhus frygter, at afgiften vil få rederier til at fravælge byen og dermed koste omsætning og arbejdspladser.

Hoteller sætter sommerrekord trods fald i turismen

Danmark havde 5 pct. færre turistovernatninger i august 2026 end året før. Hotellerne var den eneste overnatningsform med fremgang og satte samtidig sommerrekord med 7,4 mio. overnatninger i juni, juli og august.

Log ind