Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Efter knap to år som direktør for Bryggen Guldsmeden er Lise Egenius stoppet for at overtage ledelsen af SP34-hotellet hos Brøchner Hotels.

Hun afløser Thomas Cornelius, der forlod stillingen efter seks år i kæden. Lise Egenius har tidligere haft ledende roller hos både Brøchner Hotels og Guldsmeden Hotels samt været direktør for 25Hours Hotel i København.

Hos Guldsmeden varetager driftschef Jacob Jørgensen nu midlertidigt rollen som direktør for Bryggen Guldsmeden, indtil en permanent afløser findes.

Brøchner Hotels driver fire boutiquehoteller i København med i alt 430 værelser.

Læs hele historien på Turisme24 (kræver login)

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind