Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Fra årsskiftet har nye regler givet ungarbejdere mellem 13 og 15 år flere opgaver, som gør dem mere attraktive for virksomheder.

Hos HORESTA, der har arbejdet for lempelserne, kalder arbejdsmiljøchef Vivi Nedergaard Lambert de tidligere regler forældede og ulogiske.

”Det var svært at forklare de unge, hvorfor de ikke måtte tømme en opvaskemaskine på arbejdet, men godt måtte derhjemme,” siger hun.

Ændringerne betyder, at virksomheder bedre kan udnytte de unges kompetencer, hvilket øger arbejdsudbuddet. Samtidig oplever McDonald's-franchisetager Pernille Kock Bromark, at flere unge nu får muligheden for et fritidsjob, hvor de føler sig værdsatte.

Regeringen håber, at lovændringen vil få flere unge i arbejde og skabe en bedre overgang til arbejdsmarkedet. Yderligere lempelser af reglerne forventes at træde i kraft i juli 2025.

Læs hele historien på DR

Hør også radioindslaget her

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Fire brancheprofiler skal finde vinderne af HORESTA Talent 2026

Fire markante profiler fra HORESTAs medlemsvirksomheder har sagt ja til at finde vinderne af HORESTA Talent 2026. Juryen får til opgave at udpege fire af branchens største unge talenter, som skal hyldes på HORESTA Årsdag den 12. november. Nu er jagten på kandidaterne i fuld gang.

Log ind