Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Ejegod Ejendomme planlægger at opføre et nyt hotel med 100 værelser på Absalonsvej i Viborg Baneby, og meget tyder på, at den tyske hotelkæde B & B Hotels skal være operatør.

Hotelkædens logo indgår i byggeskitserne, som blev fremlagt for Viborg Kommunes tekniske udvalg, men hverken udvalgsformand Torsten Nielsen eller direktør Jens Jakobsen fra Ejegod Ejendomme har ønsket at bekræfte samarbejdet.

Det 3500 m2 store byggeri skal placeres parallelt med Indre Ringvej og kræver, at en del af Absalonsvej nedlægges. Projektet får dermed en synlig placering ved en af byens mest trafikerede indfaldsveje. Kommunen ønsker dog en mere markant arkitektonisk udformning, før projektet kan godkendes.

Selvom der allerede findes større overnatningssteder i Viborg, vurderer udvalget, at den stigende aktivitet omkring konferencer øger behovet for flere værelser. Projektet forudsætter en ny lokalplan og et kommuneplantillæg, da byggeriet ønskes i fem etager, mens den nuværende plan kun tillader tre til fire.

Kommunen forventer en endelig vedtagelse af den nødvendige lokalplan mod slutningen af 2026.

Læs hele historien på Viborg Stifts Folkeblad

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind