Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Pincho Nation har oplevet 40 pct. flere gæster i 2025 sammenlignet med året før. Det oprindeligt svenske koncept har nu 10 restauranter i Danmark – fem af dem franchisedrevne.

Kæden åbnede senest i Esbjerg og planlægger i 2026 at udvide med en enhed i Roskilde, hvor Dipendra Chaudhary bliver medindehaver og restaurantchef. Det samlede besøgstal for året er omkring 700.000 gæster.

Adm. direktør Flemming Christophersen fremhæver i en pressemeddelelse, at strategien er lykkedes, og væksten forventes at fortsætte på tværs af landegrænser.

Læs hele historien på FødevareWatch

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Log ind