Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Efter et udfordrende forår og sommer, hvor Ryanairs farvel til Billund skar dybt i gæstetallene, forventer direktør Lars Hedeby Sørensen et markant lavere årsresultat for 2025.

Selv om belægningen er steget i efteråret, og hotellet i december har 400 flere julefrokostgæster end året før, vurderes overskuddet at være halveret i forhold til 2024.

Det forrige år bød ellers på fordoblet resultat og styrket egenkapital. Fremtidsudsigterne er dog positive, og første kvartal af 2026 ser allerede lovende ud ifølge direktøren.

Læs hele historien på Vejle Amts Folkeblad

Silkeborg hæver loftet for Airbnb-udlejning

Silkeborg Kommune har besluttet at hæve grænsen for korttidsudlejning af helårsboliger fra 70 til 85 dage om året. Beslutningen kommer trods kritik fra HORESTA, der har advaret om konsekvenserne for konkurrencen med hotellerne.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Log ind