Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Større restaurantgrupper har sat sig tungt på den københavnske madscene med næsten 100 restauranter fordelt mellem Madklubben, Sovino, Cofoco, Norrlyst og Sticks’n’Sushi. Det viser en ny opgørelse fra HORESTA. Madanmelder Søren Frank mener dog, at udviklingen er gået i en positiv retning. De store koncerner bruger deres finansielle styrke til at skabe diversitet, ikke ensartethed.

Sovino har eksempelvis givet kokke som Andreas Bagh og Will King-Smith egne restauranter, mens Madklubben har lanceret koncepter som Jade og luksusbistroen Frank. Norrlyst har udvidet med fine dining-restauranter som Udtryk og Lille Mølle. Ifølge Frank handler det ikke om størrelsen, men om viljen til at lade kreativiteten udfolde sig. Store aktører skaber ikke nødvendigvis kedelige oplevelser – det kræver blot selvstændigt udtryk og kokkefaglig frihed.

Læs hele historien på Berlingske

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Street food-iværksætter kåret til Årets Ejerleder

Jesper Julian Møller fra Julian Super Holding ApS har vundet Årets Ejerleder 2026 i Hovedstaden. Han står bag blandt andet Reffen, Broens Street Food og Seaside Toldboden, der tilsammen tiltrækker over én million besøgende om året.

Core Hospitality fastholder medarbejdere om vinteren med sprogkurser

Når hotelbelægningen falder om vinteren, kan det være svært at holde på medarbejderne. Hos Core Hospitality mener man at have fundet en løsning. Sprogkurser styrker internationale medarbejderes kompetencer og gør det samtidig muligt at beholde dem hen over skuldersæsonen.

Log ind