Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Atari har præsenteret planer om et nyt oplevelsesdrevet hotel i Phoenix, der kombinerer overnatning med gaming, esports, koncerter, restauranter og sociale fællesrum.

Hotellet får et tydeligt retro-futuristisk design inspireret af Ataris klassiske spilunivers og skal henvende sig både til hotelgæster, lokale besøgende og gaming-entusiaster.

Projektet adskiller sig fra traditionelle hoteller ved at fokusere på interaktion og fællesskab frem for udelukkende værelser. Planerne omfatter blandt andet en stor event- og koncertarena, dedikerede esports-områder samt tematiserede barer og restauranter.

Samtidig åbner Atari for, at fans og offentligheden kan investere i projektet gennem en reguleret investeringsmodel.

Hotellet forventes påbegyndt i 2026 med planlagt åbning i 2028 og ses som et eksempel på den voksende internationale trend, hvor hoteller udvikles som oplevelses- og underholdningsdestinationer.

Læs hele historien hos People

Tre chefer forlader Comwell Hotels

Comwell Hotels ændrer den kommercielle ledelse som led i arbejdet med hotelkædens strategi. Tre chefer fratræder deres stillinger, mens Comwell Hotels vil ansætte en ny kommerciel direktør og senere melde yderligere ud om organiseringen.

Hotel Postgaarden Mariager bliver en del af Stays

Hotel Postgaarden Mariager træder 1. oktober ind i Stays som Signature Stays hotel. Medlemskabet skal give hotellet adgang til mere data, et større fagligt netværk og øget synlighed over for danske og udenlandske gæster.

Dansk tjenertalent sikrer Danmark podieplads ved WorldSkills2026

En dansk bronzemedalje og to Medallions for Excellence. De tre unge talenter fra hotel- og restauranterhvervet leverede præstationer på imponerende internationalt niveau ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Tjenerelev Linnea Lind Lehner stod for Danmarks eneste medalje ved verdensmesterskabet.

Log ind