Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hotel Koldingfjord har i år valgt en alternativ tilgang til julegaven: En basispakke med fornødenheder til nødsituationer. Kassen indeholder blandt andet ris, toiletpapir, knækbrød og en sammenfoldelig vanddunk samt en flaske vin som humoristisk element. Bag beslutningen står administrerende direktør Peder Madsen, som kalder gaven en påmindelse om, at alle har et ansvar for at kunne klare sig i krisesituationer.

Hotellet er samtidig trådt ind i Virksomhedsberedskabet, et Falck-samarbejde om erhvervsberedskab. Gaven har ifølge ledelsen været positivt modtaget og er et led i en bredere dialog om beredskab og fællesskab.

Læs hele historien på JydskeVestkysten

Bühlmann Hotels skal drive kommende hotel i Nordhavn

Et nyt hotel med mindst 360 enheder ventes at åbne i Københavns Nordhavn i slutningen af 2029. Bühlmann Hotels har udviklet konceptet og skal stå for driften, mens AKF og PensionDanmark står bag byggeriet.

Dorte Krak stopper som adm. direktør i Arp-Hansen

Robert Thomsen overtager 1. november posten som administrerende direktør for Arp-Hansen Hotel Group efter Dorte Krak. Den hidtidige topchef fortsætter som arbejdende næstformand med ansvar for blandt andet ejendomsudvikling og strategiske samarbejder.

Log ind