Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Turismen i København er langt fra ude af kontrol, lyder det fra flere centrale stemmer i Wonderful Copenhagens bestyrelse i en kronik i Børsen.

Her tager Jens Kramer Mikkelsen, bestyrelsesformand i Wonderful Copenhagen, sammen med Benedikte Kiær og Lars Gaardhøj til genmæle mod anklager om overturisme. De henviser til, at 87 pct. af danskerne ikke oplever problemer med turisme, ifølge en Epinion-undersøgelse for DR.

Samtidig påpeger de, at byens gæster bidrager til både beskæftigelse og økonomi – med en årlig omsætning på 50 mia. kr. og 15 mia. kr. i skatteprovenu.

De mener desuden, at udfordringerne med overturisme er lokale og tidsafgrænsede og ikke må skygge for de samlede fordele. Turismen understøtter restauranter, kulturtilbud og detailhandel og gør byen mere levende og tilgængelig. Derfor arbejder Wonderful Copenhagen på at tiltrække de mest værdifulde gæster og sprede dem geografisk.

Læs hele historien på Turisme24

København blandt Europas billigere hotelbyer i lavsæsonen

Et nyt prisindeks placerer København i den billigere halvdel af 16 europæiske storbyer, når det gælder hotelovernatninger i januar og marts. Hovedstaden er billigere end blandt andet London, Amsterdam og Paris, mens Berlin og Prag har lavere priser.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Log ind