Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I Blåvand diskuteres turismens betydning heftigt blandt borgere, sommerhusejere og politikere. Majken Graver, direktør i Destination Vesterhavet, oplever dog fortsat stærk politisk opbakning og peger på behovet for bedre formidling af turismens afledte effekter.

En undersøgelse fra VisitDenmark viser, at 73 pct. af borgerne ser turismen som positiv. I 2023 omsatte turister i Varde og Ringkøbing-Skjern for 13,3 mia. kr. og skabte over 11.000 fuldtidsjob. Graver ønsker øget overnatningskapacitet og udnyttelse af funktionstømte bygninger som led i en bæredygtig udvikling.

Læs hele historien på Turistmonitor

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

København forbyder reklamer for flyrejser og krydstogter

Københavns Kommune har som den første kommune i Danmark besluttet at forbyde reklamer for flyrejser, krydstogter og nye benzinbiler på kommunale arealer. Forbuddet omfatter blandt andet busstoppesteder og reklamesøjler.

Bestseller-ejer køber lufthavnsbygninger i Aarhus

Anders Holch Povlsens selskab Heartland køber bygninger og arealer i Aarhus Airport for 90 mio. kr. Handlen skal styrke lufthavnens økonomi, mens de tre ejerkommuner fortsat står for driften og udviklingen.

Log ind