Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Efter mange år som medejer har direktør Henrik Ragborg Olesen solgt sin andel af Tivoli Friheden, men han fortsætter i direktørstolen.

En ny ejerkreds er trådt til, og i samme moment er arbejdet med en masterplan blevet sat i gang.

Planen skal sætte retningen for parkens udvikling over de næste mange år og udarbejdes i samarbejde med både den nuværende ledergruppe, eksterne konsulenter og designvirksomheder.

Ifølge direktøren er det nye ejere uden erfaring fra forlystelsesbranchen, men de bakker op om den nuværende driftsform og vil bidrage til masterplanens videreudvikling.

Allerede nu er retningen klar: Events som 'Fed Fredag', jul og halloween skal styrkes med øgede investeringer i underholdningsprogrammet. Målet er at tiltrække større og internationale navne til Aarhus og gøre parken til en endnu stærkere kulturaktør.

Læs hele historien på TV2.dk

København blandt Europas billigere hotelbyer i lavsæsonen

Et nyt prisindeks placerer København i den billigere halvdel af 16 europæiske storbyer, når det gælder hotelovernatninger i januar og marts. Hovedstaden er billigere end blandt andet London, Amsterdam og Paris, mens Berlin og Prag har lavere priser.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Log ind