Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Nyborg Strand er et af de over 10.000 europæiske hoteller, der har tilsluttet sig et massesøgsmål mod Booking.com.

Sagen handler om prisparitetsklausuler, som ifølge hotellerne har begrænset konkurrencen og medført økonomiske tab siden 2004.

Klausulerne har forpligtet hotellerne til at tilbyde samme priser på alle platforme – også deres egne hjemmesider – hvilket har reduceret salget via egne kanaler og øget afhængigheden af bookingsider med høje provisioner.

Direktør Jan G. Larsen fra Nyborg Strand mener, at hotellerne bør kompenseres for de tab, de har lidt, og understreger, at sagen ikke handler om at afskaffe portalen, men om at sikre fri konkurrence.

Booking.com har siden fjernet klausulerne efter en EU-dom, men hotellerne ønsker erstatning for perioden, hvor de var gældende. Søgsmålet falder i tråd med EU’s Digital Markets Act, der skal sikre mere fair konkurrence på digitale platforme.

Læs hele historien på Turistmonitor

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind