Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Debatten om madmoms er blusset op i Norge forud for valget til Stortinget den 8. september.

Fødevareminister Cecilie Myrseth har afholdt gentagne møder med dagligvarekæderne Norgesgruppen, Coop og Rema, men kritiseres for manglende handling.

Emnet fylder i valgkampen som et direkte svar på stigende fødevarepriser, som også har skabt debat i Danmark.

Ifølge oppositionspolitiker Abid Raja har alle tre aktører givet tilsagn om lavere priser, hvis momsen på frugt og grønt fjernes.

Flere partier har foreslået konkrete tiltag. Fremskridtspartiet ønsker en halvering af momssatsen fra 15 til 7,5 pct., mens Venstre vil sænke momsen til nul – i første omgang kun for frugt og grønt.

Der er enighed om, at en sådan ændring skal følges af dokumenteret prisfald og ikke øgede fortjenester hos kæderne.

Læs hele historien på FødevareWatch

Internationalt: Tre norske turistmål indfører ny turismeskat

Fra januar 2027 kan turister i tre norske kommuner blive mødt af en ekstra afgift på 3 pct. af overnatningsprisen. Ordningen skal bidrage til at håndtere presset fra turismen, og flere kommuner har allerede søgt om at indføre samme afgift.

Revisionshus: Lavere fødevaremoms kan tidligst komme i 2028

Regeringen har varslet 0 pct. moms på frugt og 12,5 pct. på andre fødevarer. Ifølge revisionshuset BDO betyder lovændringer, finansiering og tekniske tilpasninger, at de nye momssatser tidligst ventes at kunne træde i kraft i 2028.

Flammen frygter skæv konkurrence fra takeaway efter momsnyt

En lavere moms på takeaway end på restaurantbesøg kan påvirke gæsternes valg mellem at spise ude og tage maden med hjem. Flammens adm. direktør, Piet Klein, er især bekymret for konsekvenserne for efterspørgslen på restauranter.

Log ind