Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Venstre og Moderaterne vil se på mulighederne for at ændre loven om udvidet producentansvar, som ellers træder i kraft 1. oktober.

Afgiften betyder, at virksomhederne selv skal dække udgifterne ved bortskaffelse af emballage, men den nuværende model favoriserer plastik frem for mere bæredygtige alternativer som glas og pap. Kritikere mener, at dette vil modvirke den grønne omstilling og få virksomheder til at vælge mindre genanvendelige løsninger.

Miljøminister Magnus Heunicke har endnu ikke meldt konkret ud, men presset på regeringen vokser. Flere partier ønsker ændringer, mens Alternativet holder fast i den nuværende tidsplan.

Læs hele historien på Berlingske

HORESTA: Nye krav til takeaway rummer flere spørgsmål end svar

Fra 12. februar 2027 skal virksomheder med takeaway give gæsterne mulighed for at få mad og drikke i deres egne beholdere. Men branchen mangler stadig klare svar på, hvordan kravet Bring Your Own (BYO) skal fungere i praksis. HORESTA frygter, at virksomhederne ikke får mulighed for at afvise emballage, der kan bringe fødevaresikkerheden i fare.

HORESTA roser droppet turistskat

Regeringen har opgivet planerne om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus. HORESTA glæder sig over beslutningen, men advarer samtidig mod konsekvenserne af den planlagte krydstogtafgift.

Log ind