Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Moesgaard Museum er blevet kåret, som Årets Top Attraktion. Prisen gives af museets egne branchekolleger og ses som en markant anerkendelse af museets formidling og publikumssucceser. Det skriver Aarhus Stiftstidende.

Det er særligt særudstillingerne "Kriger" og "Moder Jord", der har imponeret. Førstnævnte trak 163.000 besøgende og formidler krigerrollen på tværs af tid og kultur, mens sidstnævnte går tæt på stenaldermenneskets overgang til landbrug og tidlige religioner. Også dokumentaren "Den ukrainske skat", vist på DR, og museets arbejde med bæredygtighed, blev fremhævet som årsager til prisen.

Direktør Mads Kähler Holst udtrykker stolthed over, at Moesgaard formår at forene forskningsformidling med nærværende oplevelser, der appellerer bredt. Udnævnelsen kommer i kølvandet på tidligere hædersbevisninger, herunder titlen som Årets Bedste Attraktion ved Danish Travel Awards og Tripadvisors "Travellers' Choice Awards – Best of the Best", som gives til den øverste ene procent af oplevelser globalt.

Læs hele historien på stiften.dk

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind