Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Aarøsund Badehotel ved Haderslev får nyt liv, når Ivan Gotfredsen overtager forpagtningen af det 201 år gamle hotel. Ivan Gotfredsen har drevet hotel og restaurant i det sydlige Frankrig i 16 år og har tidligere arbejdet på flere Michelin-restauranter i Schweiz.

Hotellet har stået tomt siden den tidligere forpagter gik konkurs i 2022, blandt andet som følge af stigende energiomkostninger. Nu håber ejerne fra Stenbjerg Ejendomme, at Ivan Gotfredsens internationale erfaring og øje for kvalitet kan sikre et nyt kapitel.

Badehotellet har tidligere modtaget både danske og internationale anerkendelser og råder over 15 værelser, restaurant og selskabslokaler.

Læs hele historien på Turistmonitor

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Log ind