Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

HORESTA retter nu en skarp kritik mod platforme som Tripadvisor og Trustpilot, hvor anonyme og forældede anmeldelser ifølge organisationen får lov at stå uden kontrol. Det skriver Turisme24.

Maria Olafsson, politisk chef i HORESTA, advarer om, at falske anmeldelser kan ødelægge en virksomheds omdømme og kalder det urimeligt, at der ikke kræves dokumentation for at anmelde et sted.

Sammen med den europæiske brancheorganisation HOTREC foreslår HORESTA derfor tre konkrete ændringer:

  • krav om dokumenteret besøg
  • identifikation via eksempelvis MitID
  • tidsbegrænsning på anmeldelser

Kritikken skal sikre mere fair vilkår og større troværdighed for både virksomheder og brugere.

HORESTA understreger, at man ikke er imod anmeldelser, men at de skal foregå på ordnede vilkår. Initiativer som dette ses også i andre lande, herunder Italien, hvor der ligeledes arbejdes på at regulere falske brugeranmeldelser.

Læs hele historien på turisme24.dk

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Fire brancheprofiler skal finde vinderne af HORESTA Talent 2026

Fire markante profiler fra HORESTAs medlemsvirksomheder har sagt ja til at finde vinderne af HORESTA Talent 2026. Juryen får til opgave at udpege fire af branchens største unge talenter, som skal hyldes på HORESTA Årsdag den 12. november. Nu er jagten på kandidaterne i fuld gang.

Log ind