Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hotellet vil i første omgang fortsætte uændret, men gennemgår i 2026 en omfattende renovering og genåbner som Citybox Copenhagen Kastrup. Det skriver MigogKbh.

Med 240 værelser og nærhed til både lufthavn og metro bliver det et centralt knudepunkt for prisbevidste rejsende.​

Citybox har indgået en langsigtet driftsaftale med ejendomsinvestoren CapMan, der for nylig overtog en hotelportefølje på 28 hoteller i Norden. Administrerende direktør for Citybox Hotels, Eivind Hjulstad, betegner åbningen som en milepæl i ambitionen om at være til stede i alle skandinaviske hovedstæder.

Hotellets placering i Kastrup giver nem adgang til både lufthavnen og Københavns centrum, der forventes at tiltrække både internationale og lokale gæster.

Renoveringen forventes at være afsluttet i løbet af 2026, afhængigt af planlægningsprocesser og godkendelser.

Læs hele historien på migogkbh.dk

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind